En Welsh Corgi Cardigan er opmærksom, nysgerrig, rolig, hengiven og meget egnet som selskabshund, også på grund af hyrdehundens fint udviklede samarbejdsvilje. Som arbejdshund drev den kvæget foran sig ved at nappe dyrene i haserne - et instinkt den stadig kan finde på at praktisere over for mennesker i hurtig bevægelse. Noget gøende.
De behøver nær kontakt med familien samt daglig motion uden alt for voldsom eller stressende aktivitet. Vær opmærksom på lidt tendens til overvægt, og tag desuden hensyn til hundens lange ryg.
De er glade for at bevæge sig og altid parat til en behersket leg med børnene eller en rask spadseretur. Udholdende og robust over for alle vejrtyper. Holder sig i relativ nærhed af sine mennesker, som den instinktivt sørger for at holde sammen på.
Pelsen er vejrbestandig og isolerende med lige, korte til middellange dækhår over tæt, blød underuld. Pelsplejen er nem og overkommelig. En grundig gennembørstning en gang om ugen fjerner det meste af den løse underuld, der ellers ville lægge sig i krogene.
Det er en lidt følsom hund, som har godt af tidlig socialisering, og den tåler ikke nogen form for hårdhed i opdragelsen. Udnyt hyrdehundeegenskaberne og træn i korte, positive sekvenser. Den er meget lærenem og kan blive en god lydighedshund.
HØJDE:
Omkring 30 cm for begge køn.
VÆGT:
11-17 kg.
FARVER:
Sort, rød, brindle eller blue merle med eller uden hvide aftegninger, men den hvide farve må ikke være dominerende.